Hvordan bliver man Andelshaver:
Man kan hvis man har tilknytning til området og ønsker at støtte huset, tegne andelsbevis, det koster i udgangspunktet 100,00.
Herefter koster det 300,00 om året, og der er forskellige betingelser tilknyttet, idet man i praksis bliver “medejer” af huset.
Herunder også regler omkring udmeldelse.
Generelt kan siges at man ikke skal tegne andelsbevis, kun for at spare i forbindelse med en leje af huset, men skal gøre det ud fra et ønske om at bidrage til at bevare forsamlingshuset som samlingssted i byen.
Hvis I har spørgsmål, så kontakt gerne en i bestyrelsen, vi vil så forklare det nærmere.
Eller brug kontaktformularen, så kontakter vi jer via den.
Hvis i allerede er klar til at blive andelshavere, så send mail til kasserer@voerladegaardforsamlingshus.dk med navn og adresse, så kontakter vi jer med det praktiske.
Fordele:
- Reduceret lejepris
- Mulighed for leje af dele af huset i hverdage
- God mavefornemmelse, fordi i støtter husets fortsatte eksistens
Lidt mere om huset.
Vi har siden opførelsen af huset ligget rimeligt fast i antal andelshavere, der har været både flere og færre end der er i dag, men tallet ligger og har fra starten ligget rimeligt stabilt omkring 125 andelshavere.
Huset er i dag som ved opførelsen i 1956 baseret på frivillig ulønnet arbejdskraft. Der er bestyrelse og revisorer nøjagtigt som i alle andre foreninger, og som i alle andre foreninger vil vi meget gerne være flere, så kom frit frem af busken, tag gerne kontakt til et bestyrelsesmedlem, så vil vi fortælle meget mere om huset og det at være andelshaver.